header

Om os:

mad

Vi er en gruppe skraldere, der er gået sammen om at udbrede skraldning.

Skraldning har siden bondestenalderens køkkenmøddinger været omgivet af tabu i forhold til dem hvis skrald man skralder og hemmelighedskræmmeri overfor andre skraldere. Det vil vi gerne ændre.

Vi oplever at der er en stor overflod af gode steder at skralde og dejlig skrald nok til alle. Overproduktionen af fødevarer har altså overflødiggjort hemmeligholdelse af vores skraldeforbrug.

Vi vil gerne at dem, hvis skrald vi skralder, skal vide, acceptere og respektere at hvis de stimulerer overproduktionen ved at købe meget mere ind end de kan sælge, kommer der nogen og tager det gratis fra skraldespandene. Skraldning er ikke noget smudsigt og hemmeligt – det er en heltegerning og bør betragtes sådan også fra butikkernes side!

Hvis (eller når!) skraldning bliver mere udbredt, er der muligvis butikker, der vil drage den arrogante konsekvens at hindre skraldets frie bevægelighed med hegn, låse og overvågning. Det er ikke bare nederen for de skraldere, hvis yndlingscontainere, der bliver spærret inde; det går ud over alle, der ikke har råd eller er imod at støtte overforbruget ved kasse 1. Derfor opfordrer vi skraldere i alle byer til at tale sammen, definere en god stil og finde en vej over, under eller direkte igennem forhindringerne.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du mere end velkommen til at sende en mail til gratismad(hos)gmail.com. Du kan også tjekke vores Myspace ud.

Venlige hilsner

gratismad.compost




bund